Forlaget Per Kofod, 2007

Oversættelse: Niels Brunse

 

Translated into French

Translated into Italian

Translated into German braille  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortælling fra drengen Jonas' synsvinkel suger læseren ind i strømmen af eskalerende begivenheder.

 

 

Et trøstesløst hul på landet, stegende i sommerheden. Hertil kommer Jonas, en lille dreng, sammen med sin mor efter en flugtagtig rejse. Næsten sekund for sekund lader han os opleve sit ophold.

 

Moderens hjemstavn er ikke det tilflugtssted de har håbet på: de bigotte landsbyboere lægger ikke skjul på deres afvisende holdning; bedstemoderen ignorerer simpelt hen Jonas, hun er bare en skygge bag en matteret glasdør,

en dunken af en krykkestok. Også den skinsygt elskede mor glider længere og længere bort fra Jonas. Hans skuffelser får ham til at flygte ind i det fiktive. Frustration og fortvivlelse bryder stadig oftere frem hos ham som aggression.

 

Da så den tidligt modne Sarah med de tre fletninger overtaler Jonas til en farlig aktion, bliver deres hævn over voksenverdenen gengældt på det frygteligste.

 

 

 

Hjertegribende fortælling om en vred dreng.

 Stjerner: 5 af 6 stjerner

 

 

»En dreng og hans gravide mor skal bo sommeren over hos drengens mormor. Langt fra byen og skolen og supermarkedet hvor man kan stjæle gaver til mor, må drengen finde sig til rette i mormors hus. Mormor regerer fjendtligt med sine krykker og onde ord. Mor har stadig mærker efter det slag, hun fik af sin kæreste, og som fik dem til at forlade byen. Imens hun venter på den lille ny, og lader som om alt er, som det skal være, leger hun familie med wc-reparatøren.

 

Drengen driver rundt i sin egen verden af fjendtlighed, smerte og de drømme han stædigt holder fast i. Om en by ved stranden, hvor han skal bo med sin mor. Om faren, der slet ikke er den tossede døgenigt, som mormor siger, men i virkeligheden flyver rundt i verden i en flyvemaskine og altid har travlt. Vreden er en beskyttelsesdragt mod den uregerlige verden. Drengen vil sigte på nogen med sit luftgevær, og han futter myrernes underjordiske gange af med hårlak og tændstikker.

 

Og så møder han Sara. Hendes mor er død, hendes bror er handicappet og faren tilhører en sekt. Derfor har hun tre fletninger, der skal symbolisere treenigheden og være et værn mod Den Onde i skikkelse af en trehornet ged, der kommer, før man aner. Hun tager ham med ud til grusgraven om natten, tager bukserne af og viser sig for ham. Hun presser ham, og ved det iskolde, sorte vand, går det rablende galt.

 

Stephan Valentin er børnepsykolog, og »Myrernes fjende« er hans anden roman. Fra begyndelse til slut er det drengen, der fortæller. Drengen, der elsker sin umulige mor og er vred på verden. Der spørger, men aldrig får ordentlige svar, der gør sig så hård, at han må knække.

 

Selv om barnestemmen ikke altid er troværdig, er perspektivet det alligevel. De lidt for mange voksne ord og billeder reddes af en strømmende, associativt glidende fortælling. Det er en nervepirrende historie om, hvor ondt et lille liv kan være, og hvor galt det kan gå. Om udsatte børn af udsatte voksne. »Myrernes fjende« er et lille sprogligt mesterværk – hjertegribende, modigt og poetisk.«    Berlingske

 

»... Den tyske forfatter Stephan Valentins 'Myrernes fjende' er en lille, kompakt fortælling. Den er udelukkende skildret via sin unge hovedpersons synsvinkel.

Det er lidt af en præstation aldrig at forfalde til en alvidende fortællers perspektiv. Således trækkes vi gennem Jonas' barnefrygt for verden omkring sig, hans tolkninger af mormoderens eder og hans beskyttende angst for, at nogen vil gøre hans mor fortræd, hvilket han har oplevet så uendelig mange gange før ... «   Jyllandsposten